Vi venter…

I skrivende stund afventer bestyrelsen situationen i forhold til Covid-19.

Vi havde nu håbet at kunne melde en dato ud for generalforsamling og foredrag samt vandretur, men med det stigende smittetal pt. ser vi det hverken muligt eller hensigtsmæssigt.

Vi ser frem til at det igen er muligt og forsvarligt at forsamle sig både inde og ude på en hyggelig måde – sådan som vi helst vil møde vores medlemmer!

Besættelsen og befrielsen for 75 år siden

For 25 år siden udgav Lokalhistorisk Forening hæftet: Episoder i Mårslet sogn fra besættelsesårene 1940 – 45.

Dette hæfte bliver næsten mere og mere interessant som årene går, for vi bliver færre og færre, der selv kan huske tiden 1940-45.

Teksten i dette hæfte er blevet til på grundlag af en række samtaler med Mårslet-beboere, der oplevede besættelsesårene 1940-45 i sognet. Samtalerne er nedskrevet og opbevares på Egnsarkivet.

Selve hæftet er næsten udsolgt, men er digitaliseret og kan findes på Egnsarkivets hjemmeside.

I det følgende er et uddrag:

Testrupbeboere modtager engelske befrielsestropper ved Horsens Landevej 5. maj 1945.

Testrupbeboere modtager engelske befrielsestropper ved Horsens Landevej 5. maj 1945.

Indkvarteringen

I maj 1943 skulle der i sognet skaffes indkvarteringssteder til et hold tyske soldater, der kom fra kampene ved østfronten. De skulle i Mårslet have et hvil, inden de igen skulle sendes ud i kamphandlingerne.

Sognefoged Anders Rasmussen i Testrup blev adviseret om, at han sammen med en tysker skulle køre rundt i sognet for at skaffe tilstrækkeligt med indkvarteringssteder til soldaterne. Da sognefogeden ikke selv talte tysk, måtte han have en tolk med sig, og han henvendte sig naturligt til Elsa Madsen i Mårslet, som var tysk født og fem år tidligere sammen med sin mand havde bosat sig i Mårslet på Eskegårdsvej 2, hvor hun havde åbnet en damefrisørsalon.

Elsa Madsen svarede nej, hun ville ikke være tolk. Allerede den 9. april 1940 havde hun gjort op, hvor hun hørte til – som dansk gift og med en lille datter ønskede hun at være dansk. Det blev derfor hendes mand, Søren Madsen, der kom til at ledsage sognefogeden på turene rundt i sognet.

Til aftalt tid den 14. maj 1943 kørte en tysk personbil ind på gårdspladsen i Anders Rasmussens gård i Testrup. En tysk løjtnant og en tysk chauffør sad i bilen, hvor Anders Rasmussen og Søren Madsen tog plads, og turen kunne begynde.

De menige soldater skulle bo i større sale, mens befalingsmænd og officerer skulle huses hos private. Indkvarteringen blev ordnet. Det hele gik gnidningsløst, selv om hverken Anders Rasmussen eller Søren Madsen var meget for turene i bilen med tyskerne – begge frygtede bagefter for dårlig omtale i sognet. Men Anders Rasmussens job som sognefoged var jo borgerligt ombud, og hvis ikke Søren Madsen var taget med ham som tolk, ja, så skulle en anden have gjort det.

Tyskerne ønskede også soldaterindkvartering på Testrup Højskole, der i maj 1943 var fyldt med sygeplejeelever. Det fik Anders Rasmussen med meget besvær forhindret, og det lykkedes ham også – efter kraftig opfordring fra Maren Grosen, højskolens myndige forstanderinde – at undgå en privat indkvartering af tyskere på gårdene i Testrup. Det var således af hensyn til de mange unge piger på højskolens sygeplejeforskole, at Testrup ikke fik del i den tyske indkvartering i sognet. Senere kom der dog flygtninge på højskolen.

I Mårslet blev skolens gymnastiksal og hotellet beslaglagt. I Hørret beslaglagdes byens forsamlingshus og i Langballe skolens gymnastiksal. Både i Mårslet, Hørret og Langballe måtte beboerne finde sig i, at de skulle have en eller to tyskere boende. Da den tyske bil standsede ved gården Ovesdal i Mårslet, gav tyskeren udtryk for, at han ville have hele stuehuset, men det fik Anders Rasmussen forpurret, og på gården nøjedes man med i stedet at få et par befalingsmænd indkvarteret i et værelse på førstesalen.

Tyskerne i Hørret

De menige soldater var indkvarteret i Forsamlingshuset, mens befalingsmænd og officerer boede på gårdene. Tyskerne samledes til spisning i Forsamlingshuset, hvortil maden bragtes på en vogn – antagelig fra det feltkøkken, der var opstillet i Langballe. Det, der blev tilovers efter spisningen, blev stillet udenfor på trappen, og bønderne måtte tage det til foder til grisene.

Hos Michael Veng var der indkvarteret to befalingsmænd – Grinner og Rudolph hed de. De boede i gæsteværelset, spiste sammen med familien og blev behandlet som var de gårdens gæster. Olga Weng turde sige alt til dem – også selv om hun ikke talte tysk. Michael Vengs bilgarage blev af tyskerne brugt til gaskammerøvelse. Soldaterne blev lukket ind i garagen med en gasmaske i hånden, hvorpå der blev kastet en gasgranat derind. Lang tid efter at tyskerne igen havde forladt Hørret, blev gaslugten hængende i garagen.

Landsbylivet gik videre, mens der var tyske indkvarteringer i Hørret. Befolkningen følte sig egentlig ikke generet i deres daglige virke af tyskernes tilstedeværelse. De tyske vagtposter kendte lokalbefolkningen, der kunne færdes overalt. Det er det almindelige indtryk, at de tyske soldater nød opholdet, mens de var indkvarteret i Hørret, Langballe og Mårslet.

Befrielsen

Da fredsbudskabet kom om aftenen den 4. maj 1945, var Unge Landmænd og Husmandsforeningen samlet til møde på hotellet i Mårslet. Anker Kristiansen havde i radioen hørt om kapitulationen, og da han meddelte det i salen, sprang en sønderjyde, der var med til mødet op, omfavnede Marie Kristiansen og gav hende et kys. Der blev ikke mere møde den aften.

Hos købmand Siig på Obstrupvej blev der festet. Lærer Moesgaard var med, og deres sang kunne høres ud på gaden. Hos købmanden var der gemt rigtig kaffe – men det var ikke kun kaffe, der blev drukket den aften.

Nogle unge mænd fandt skolens flagstang frem og fik den rejst. Den havde været taget ned for ikke at risikere at se det tyske flag hejst i Mårslet.

Flygtningene

Små tre uger efter de 140 flygtninges ankomst til Testrup var krigen forbi. Tidlig om morgenen blev der sendt bud til Mårslet efter skolens flagstang, der havde været gemt væk hos tømrer Jelsbak. En stor mandsstyrke indfandt sig på højskolen og hjalp med at få flagstangen rejst. Mens Dannebrog gik til tops, ringede kirkeklokken i Mårslet freden ind, og de tyske flygtninge stod med blottede hoveder og så til.

Først den 13. februar 1946 forlod flygtningene Testrup Højskole. 10 måneder havde beslaglæggelsen af skolen varet. Fra de 1100 mindre lejre spredt over landet, samlede man nu flygtningene i større lejre – blandt andet i baraklejren i Oksbøl. Testrup-flygtningene blev i første omgang samlet i en baraklejr, der under besættelsen var opført af tyskerne på Marselis Boulevard i Aarhus. Det vides ikke, hvor de derfra kom hen, men sendes hjem kunne de ikke, for der var intet at sende dem hjem til.

En kvart million mennesker havde flygtningestrømmen udgjort, og der skulle gå næsten 4 år efter krigsafslutningen, inden de sidste flygtninge havde forladt Danmark. Den dag, flygtningene forlod Testrup, var der en af dem, der sagde: Danmark har gjort mod os, hvad Tyskland ikke ville have gjort mod fremmede, der kom som os. Og en anden sagde: Vi kom som fjender. I var gode mod os. Vi har meget at lære af Danmark.

 

Egnsarkivet dokumenterer Coronakrisen

I de seneste uger har coronavirussen raset i Danmark, og det har haft store konsekvenser for alle aspekter af danskernes dagligdag.

Den 16. marts, da en stor del af Danmark lukkede ned lavede vi nedenstående opslag på vores facebookside. Det har bl.a. ført til at Karen Novak Knudsen, lærer på Mårslet Skole, har bedt sine elever om at skrive dagbog under hjemsendelsesperioden og Lokalavisen Aarhus har skrevet en artikel om emnet. Det er vi glade for.

Egnsarkivets medarbejdere indsamler selv materiale fra lokalområdet, men kan naturligvis ikke have overblik over alt, så vi håber, at I der læser dette, tager opfordringen op. Der skulle nødigt blive et ”hul” i Mårslets historie fra dette år, hvor der sker så meget af stor betydning for fremtiden.

Rema 1000 den 13/3 kl. 7.58: ”I dag er det ikke Mårsletborgere, der holder i kø for at købe, men lastbiler for at levere forsyninger på ny… til en ny dag”. Foto: Henriette Bergstedt.

Opslag på Facebook 16/3:

”Næsten alt er eller har været lukket i Mårslet!

Skolen – daginstitutioner – Multihallen – Lokalcenter Kildevang – Testrup Højskole – Kirken – Sognehuset – Egnsarkivet – Fysioterapien – Frisørerne – Mejeriet – Skovmøllen – Moesgård Museum og sikkert meget mere i vores sogn. Diverse generalforsamlinger, foredrag, koncerter, gymnastikopvisninger og sportskampe er aflyst eller udsat på ubestemt tid.

I Mårslet Egnsarkiv indsamler vi situationsbilleder og anden dokumentation på Corona-krisens indvirkning på hele Mårslet sogn. Det kan også være, at I skriver dagbog og beskriver situationen med enten at være hjemme alene eller sammen med hele familien eller på ekstra arbejde i denne tid. Ser I fx mere TV-avis hver dag sammen i familien nu eller får I nyhederne på Facebook osv. Bruger I naturen mere eller mindre? Måske ændrede indkøbs- og forbrugsvaner? Det er dagligdagsting, der kan være interessante at bevare en erindring om.

Hvis I vil hjælpe med at dokumentere det, så send gerne et billede, tekstdokumenter, opslag, rundskrivninger mv. til eller saml det sammen og aflever det på Egnsarkivet når vi åbner igen. På forhånd tak!

Mvh. Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen, arkivleder.”

Egnsarkivet er ikke alene om indsamling og bevaring, flere fik samme idé:

Pressemeddelelse 30/3
Kulturminister Joy Mogensen udtaler:
”Vi gennemlever en svær tid lige nu. Alle dele af vores samfund er påvirket af de store konsekvenser Corona-virussen skaber. Det bliver en vigtig rolle at bearbejde og forstå følgerne, og derfor er det vigtigt, at vi hjælper hinanden med at dokumentere hverdagen under Corona-krisen. Der vil være efterspørgsel efter kilder og dokumentation af, hvordan Danmark håndterede situationen, hvad der skete og hvordan det påvirkede både borgere, organisationer og virksomheder. Derfor går de danske arkiver, Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek allerede nu i gang med at indsamle materialer, der skal bevares for fremtidige generationer.”

Nyt hæfte om gammel bog

“Hvis vi vil vide noget om fortiden, rækker vores egen erindring jo ikke langt, og heller ikke hvis vi får hjælp af forældre eller bedsteforældre. Så må vi ty til de skriftlige kilder, og de kan jo være mangfoldige.”

Således begynder Helmer Kemp Andersen, tidligere medlem af menighedsrådet, sin spændende beretning om, hvad kirkebogen gemmer. Helmer har gjort teksten læselig for os, og det er ikke altid munter læsning, vi udsættes for. Men til gengæld ganske interessant.

Helmer Kemp Andersen har arbejdet længe på at transskribere det meste af Mårslets gamle kirkebog som begynder i 1642. Denne transskribering har vi på Mårslet Egnsarkiv tillige med mange andre stor glæde af og transskriberingen er tilgængelig på hjemmesiden.

Helmer havde også forberedt et foredrag med udpluk af kirkebogen, men blev desværre syg og døde sidste år. Dette manuskript har Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening nu udgivet med tilladelse fra arvingerne, som et hæfte i serien Mårslet…her hvor vi bor. Hæftet kan købes på Egnsarkivet for 30 kr.

Uddrag:

Men i året imellem, i 1659 bliver der begravet 102 mennesker, og de er sandsynligvis døde af sult og sygdomme hidført af krigen. Vi ved, at plettyfus hærgede. Kirkebogen siger ikke noget om dødsårsager undtagen i ét tilfælde. Den 4. juni begraves

”Hans Jørgensøn, som faldt ned af et træ og døde.”

Det kan næppe skyldes krigen.

Dog står der også under 9. juli:

”to af de fordrefne folckis børn som døde i Testrup”

Flygtningestrømme er ikke et nyt begreb.

Nyt hæfte med lokalhistorie

Det nye hæfte  indeholder seks lokalhistoriske artikler og fortællinger fra Mårslet sogn, som lokalhistoriker Hans Møller sammen med flere har samlet stof til, skrevet ned og derefter haft liggende i en årrække. Nu bliver de hermed udgivet og tilgængelige for flere.

Redaktionen i Lokalhistorisk Forening har redigeret ganske let i teksten, især tilføjelser og opdateringer af forskellig art.

Desuden har vi i hver artikel tilføjet illustrationer og billedtekster. Illustrationerne kommer primært fra Mårslet Egnsarkiv.

Artiklerne kan læses uafhængigt af hinanden og i tilfældig rækkefølge. De spænder fra 1500-tallets kirkenedbrydelser over Gyldenkronernes malerier til skovriderdatterens sygdomsforløb samt Odderbanen og andre trafikforbindelser i Mårslet.

Køb hæftet for kun 30 kr. på Egnsarkivet eller i Borgerhusets hyggelige julestue i weekenden den 30.11. og 1.12. hvor Lokalhistorisk Forening igen har fået en stand og står klar til en lokalhistorisk snak.

 

Et klenodie

Gemt – men ikke glemt!

Egnsarkivet har netop fået et klenodie til den lokalhistoriske samling af kuriosa. Egnsarkivet fik henvendelse om et lille bord med en samling af smørmærker fra det gamle Mårslet Mejeri ’Kildevang’. Da Egnsarkivet netop var kommet i den heldige situation, at der var kommet et lokale mere til rådighed, kunne vi straks sige ja tak. Et møbel er jo ikke lige noget, man kan arkivere i en arkivæske og fylder  en del mere end billeder og protokoller, men denne sjældenhed får plads i Egnsarkivet.

Det stammer fra mejeribestyrer Kresten V. B. Thøgersen. Og det er netop hans initialer der er præget i bordpladen samt årstallene 5. sept. 1899-1949, som er hans fødselsdato.

Sølvbryllup 1953, Mary og Kresten Thøgersen sammen med datteren Lis.

Under glaspladen befinder sig 31 sølvmærker fra mejeriudstillinger med ’Anerkendelse for smør’ og ’Anerkendelse for ost’ i en lang årrække. Det har virkelig været gode varer der blev fremstillet i Mårslet.

Husk

Traditionen tro er vi at finde i Borgerhusets julestue i weekenden den 30. november – 1. december.  Her er mulighed for at købe julegaver eller en god historie til juleferien. Kom og se hvad vi har med i år!

 

Tak

Tak til alle fremmødte til kirkegårdsvandringen i august. Vi var omkring 85 deltagere! Vi gik kirkegården igennem, men kunne jo ikke nå at fortælle om alle gravminder på to timer, så der er grundlag for at fortsætte vandringen en anden gang.

Støt lokalhistorien

Årligt kontingent:

Personligt: 75 kr.

Husstandsmedlemskab: 150 kr.

Henvendelse om medlemskab til kasserer Kirsten Cramer, 8629 4363,