Nye gamle billeder til Egnsarkivet

Fra en lokal postkortsamler har vi modtaget digitale kopier af en større samling af motiver fra Mårslet Sogn.

Her er et udvalg fra Vilhelmsborg. Der er ingen tekst bagpå, så de har ikke været sendt som postkort.

Mon nogen kan genkende en person eller flere og evt. datere de fine fotos?

Hvor er dette billede taget?

 

En lokalhistorisk juleartikel 1959 — del II

På selve juleaftensdag, torsdag den 24. december 1959, bragte avisen Demokraten på side 3 en artikel af C. F. Garde: ”Fire små huse, hvor lyset aldrig går ud”. De fire små huse er arbejder-boliger under herregården Moesgaard. Fra 1838 og frem til 1960 var Moesgård med tilhørende skove, marker og huse ejet af familien Dahl. Herefter overgik ejerskabet til Aarhus Amt og en række nærliggende kommuner. Beboerne vidste ikke om de var købt eller solgt på dette tidspunkt.

Her følger et uddrag af artiklen fra julen 1959. Det første uddrag om Teglhuset blev bragt i Mårslet Bladet, december 2021.

Dejligt vejr altid

Når man kører ind i skoven fra stranden, ligger der et hvidt hus ved det første sving, man kommer til.  Det er ”Bødkerhuset”. Det er vel knap så idyllisk som de andre huse, men det er ganske kønt. Det beboes af landbrugsmedhjælper Svend Jørgensen, hans kone Birthe og deres fire børn, Jørgen, Mogens, Palle og Bente på henholdsvis 9, 6, 4 og 1 år. Jørgensen er ansat på Moesgård, og det har han været i syv år til sommer. Hverken han eller hans familie er glade ved udsigten til forandringen.

 

— Der er mange mennesker, som ikke kan forstå, at vi synes om at bo herude i skoven. De siger, at det sikkert er dejligt om sommeren, men om vinteren må det da ikke være rart, mener de. Men det er nu, som man tager det. Vi synes, det er dejligt vejr altid. Der er altid noget smukt at se på. Vi har måske ikke de samme bekvemmeligheder som byboerne, men vi har så meget andet, som de ikke har. Efteråret er som regel trist inde i byen, men herude er det den smukkeste årstid.

— Hvad vil De gøre, hvis De bliver sagt op?

— Foreløbig håber vi, at vi ikke bliver det. Men skulle det ske, må vi se at finde en røgterplads et sted. Men det bliver ikke nemt at finde noget, der er så rart som dette her.

 

Et juleønske

Og så er der endelig ”Samshuset”, som nok er det smukkeste af de fire huse under Moesgård. Det ligger helt i den modsatte ende af godset, lige i skovbrynet, der vender over mod Fulden. Der har engang boet en samsing, deraf navnet. Nu beboes hus-et af landarbejder Jørgen Munk og hans kone Dagny, der begge arbejder på Moesgård.

Huset er ganske lille. Der er en stue, et soveværelse og et køkken, og så en lille svinesti med indgang fra gavlen. Haven er smukt passet, og huset får hvert år, hvad det skal have af tjære og kalk.

— Det så frygteligt ud, da vi kom hertil for 18 år siden, men efterhånden fik vi da skik på det, siger Jørgen Munk.

— Flytte? Nej, det håber vi sandelig ikke. Vi vil da være meget kede af at skulle herfra. De skal vel også bruge folk på gården, når kommunen har overtaget den. Jeg tager det meget roligt, men min kone er lidt nervøs for, hvordan det skal gå, og selvfølgelig var det rart at få at vide, hvad der skal ske, så vi slap for at gå i uvished.

Dagny Munk er bedstemor, men det kan bestemt ikke ses på hende. Hun er ung og slank og svarer for øvrigt dårligt til forestillingerne om en kone, der lever af at arbejde med spandevaskning og rengøring på et gods. Hun holder sit hjem så fint, så fint, og man kan se på det, at hun har sans for netop dette: at leve livet under primitive forhold uden at lade sig gå på af de vanskeligheder, som naturligvis er der.

— Jeg tænker så lidt som muligt på, at vi måske kan blive hældt ud, siger hun, men hvor ville jeg ønske, at vi snart havde vished for, at vi må blive boende. Det er ikke til at holde ud at gå her og vente. I år holder vi julen her, som vi plejer. Og jeg håber, at det bliver lige sådan til næste år.

 

Valborg Vraa

Valborg Vraa hedder den karakteristiske villa ved kirken. Bemærk udsigten til jernbanen. Foto: Carsten Langkilde 1975.

Villaen Valborg Vraa, nuværende adresse Ved Kirken 2.

Huset er opført i 1902 af Valdemar Bille, sognepræst ved kirken 1892-1906. Pastorens svigerinder, præstekonen Frederikkes to ugifte søstre flyttede ind i huset og ernærede sig ved at udleje værelser og lejligheder. Huset blev navngivet ’Valborg Vraa’ – vist efter den af søstrene, der hed Valborg.

Dyrlæge Hjørnholm boede også til leje her i huset i 1920’erne, og i 1924 købte han huset. I 1929 tilkøbte han en del af ’cirkuspladsen’ nedenfor huset, så grunden kom til at strække sig helt til Hørretvej.

Efter Hjørnholms død i 1972 var huset en kort overgang solgt, inden det i 1972 blev købt af Elsebet og Anders Errboe, der fortsat ejer huset.

 

Efterlysning af tegninger af ejendomme

Testrupvej 101, Testrup Østergaard

Tingskovvej 76, nu Giber Ringvej

I Mårslet Egnsarkiv har vi fået henvendelse fra en mand fra Horsens, der samler informationer om alle de tegninger som Jens J. Andersen har produceret mellem 1932-1970 —og det er flere tusinde!

Omkring 1900 fik mange gårdejere deres gård foreviget af omvandrende kunstnere. I 1950-erne var det blevet mere almindeligt, at en tilsvarende tegner tilbød sin kunnen til folk, som gerne ville have et billede af gården hængende på væggen. ”Husmandskunst”, kaldte nogle det, for det var billigt, men så lignede det faktisk også! Jens Johan Andersen tegnede og solgte mange billeder på landet i hele Midt– og Østjylland. På Mårslet Egnsarkiv har vi kendskab til to fra Testrupegnen.

Jens J. Andersen var født 1902 i Haurum Sogn ved Frijsenborg, blev uddannet lærer, blev gift og skilt og opgav

lærergerningen pga. dårlige nerver, forlod hjemmet på sin cykel, levede fra hånden i munden ved at tegne gårde og huse, hvor han kom frem, boede ofte på gårdene og hjalp lidt til med høstarbejde og roehakning. Død 1970 i Brædstrup og begravet i Tamdrup.

Mon ikke der findes flere tegninger fra Mårslet Sogn?

 

Fra generalforsamlingen 2023

Fra generalforsamlingen

Poul Enevoldsen fremlægger regnskabet

Der var stort fremmøde ved den nyligt afholdte generalforsamling. Tak til alle jer medlemmer.

Der var genvalg til alle, der var på valg og regnskabet blev godkendt. Under punktet ”Fastsættelse af kontingent” blev det vedtaget, at næste år er medlemskab pr. person 100 kr. og 200 kr. for en husstand. Herved vil vi fortsat kunne støtte Mårslet Egnsarkiv bedst muligt. Desuden blev gjort opmærksom på at Lokalhistorisk Forening fylder 40 år i 2024.

Ny konstituering af bestyrelsen

Lars Berggreen er af bestyrelsen valgt som ny formand for Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening

Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig ifølge vedtægterne. Kurt Friis ønskede ikke længere at være formand og trak sig fra bestyrelsen. Tak til Kurt Friis, som fortsætter som medarbejder i Egnsarkivet.

Lars Berggreen, der var genvalgt som suppleant, er trådt ind i bestyrelsen og blev valgt til ny formand.

Bestyrelsens sammensætning er nu:
Lars Berggreen Rasmussen, formand
Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen, næstformand
Poul Oxvig Enevoldsen, kasserer
Carl Gerhard de Lichtenberg Crone, sekretær
Ingerlise Wendland
Leo Jelling
Leif Svensson
Anders Errboe, suppleant

Medlemskab

Vær en del af foreningen! Hvis du vil vide mere om den fortid, der danner baggrund for den nutid – og ikke mindst den fremtid, du er en del af, så bliv medlem af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening og støt samtidig Mårslet Egnsarkiv.

Indmeldelse og indbetaling af kontingent kan ske til kassereren: Poul Enevoldsen, 40409249 eller

Fra Obstrupvej til Frøkæret

Det første matrikelkort for Mårslet By, Original 1 kort gældende 1816-1856. Kilde: Historiske kort på nettet, Geodatastyrelsen. På kortet står der Over Frøekiers Agre, Frøekier og Neder Frøekier Mark.

Første gang navnet “Frøkær” findes nævnt, er i Markbogen fra 1683, der indeholder marknavnene i Mårslet sogn.

Markbogen er en forløber for den senere matrikelinddeling med numre i stedet for navne. Blandt de mange hundrede marknavne læses stednavnene “Frø Kier” og Østre Frø Kier”, og navnene er blandt de ganske få, der i dag kan genkendes i den gamle markbog.

Frøkærgården lå på den jord, hvor nu Frøkærparken er.

Frøkærgården rives ned i 1840 og jorden kommer ind under Tranbjerggården indtil det bliver nyt parcelhuskvarter.

Fortid. Obstrupvej 33 nedbrændte nytårsnat 1996/97 efter en vildfaren raket satte ild til stråtaget. Luftfoto 1950, Det Kongelige Bibliotek.

Førnutid. Obstrupvej 29, foto: Jørgen Kraglund, 2021

Nutid/fremtid. Frøkæret, foto: Rie Carlsen, 2022

 

Har du lyst til noget spændende?

En rumrejse kan vi ikke tilbyde, men en tidsrejse, der aldrig ender. Måske har du et nytårsforsæt om en ny fritidsinteresse, måske har du fået mere tid, måske vil du gerne lære Mårslet og mårsletterne at kende. 

Mårslet Egnsarkiv startede engang sidst i 1960’erne og har siden udviklet sig til et meget spændende lokalarkiv. Vi har samarbejde med skoleklasser, foreninger, forretninger og vores Lokalhistoriske Forening afholder spændende arrangementer.

Vi har også en del henvendelser vedr. slægtsforskning, vi hjælper alle, hvis vi kan.

Den første og tredje tirsdagaften i måneden mødes 6 medarbejdere og arbejder med hvert sit ansvarsområde.  Her er egnsarkivet åbent for alle. Men… vi er nogle, der også gerne vil arbejde et par timer om dagen hver uge, – dag og tidspunkt aftaler vi. Her er der plads til nye medarbejdere.

Det må lige være noget for dig!

Vi kan tilbyde at arbejde med

  • Interessante billeder fra fortid/nutid/fremtid
  • Utrolige, spændende historier, fortalt af mårslettere
  • Udarbejdelse af billedserier, artikler, formidling, mv
  • Fotografering, ”Det digitale skab”, malerier,matrikelkort, bøger, aviser, mv.
  • Ajourføring af opslagstavler og udstillinger mv.
  • Sortering, journalisering, registrering mv.

Vi har ekspertise til at sætte dig ind i arbejdsopgaverne, og der findes spændende kurser, som vi betaler.

Og ikke mindst, vi har det virkelig godt sammen og arkivarbejdet er meget spændende.

Vandskaden

Efter vandskaden i efteråret har egnsarkivet ligget underdrejet, men i skrivende stund lysner det. Vi har fået nye reoler og alt skal nu på plads igen, hvilket utvivlsomt bliver tidskrævende.
Vi regner dog med at arbejdet er så langt fremme, så vi igen kan holde egnsarkivet åbent for offentligheden fra februar.
Velkommen!

 

Mårslet Egnsarkiv åbner efter jul

I skrivende stund (dec. 2022) er Mårslet Egnsarkiv lukket for besøg pga. vandskade. Der har været affugtere sat til og rummene er nu helt tørre, så der snart kan lægges nyt gulvtæppe. Herefter skal vi have købt nye reoler, da de eksisterende også blev ødelagt.

Det bliver et større arbejde at få alle ting på plads igen, men vi håber, at vi kan åbne arkivet igen i januar og komme i gang med det rigtige arkivarbejde igen.

Åbningstiden vil fremgå af hjemmesiden, men vi kan altid kontaktes på e-mail og telefon.