“Hvis vi vil vide noget om fortiden, rækker vores egen erindring jo ikke langt, og heller ikke hvis vi får hjælp af forældre eller bedsteforældre. Så må vi ty til de skriftlige kilder, og de kan jo være mangfoldige.”
Således begynder Helmer Kemp Andersen, tidligere medlem af menighedsrådet, sin spændende beretning om, hvad kirkebogen gemmer. Helmer har gjort teksten læselig for os, og det er ikke altid munter læsning, vi udsættes for. Men til gengæld ganske interessant.
Helmer Kemp Andersen har arbejdet længe på at transskribere det meste af Mårslets gamle kirkebog som begynder i 1642. Denne transskribering har vi på Mårslet Egnsarkiv tillige med mange andre stor glæde af og transskriberingen er tilgængelig på hjemmesiden.
Helmer havde også forberedt et foredrag med udpluk af kirkebogen, men blev desværre syg og døde sidste år. Dette manuskript har Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening nu udgivet med tilladelse fra arvingerne, som et hæfte i serien Mårslet…her hvor vi bor. Hæftet kan købes på Egnsarkivet for 30 kr.
Uddrag:
Men i året imellem, i 1659 bliver der begravet 102 mennesker, og de er sandsynligvis døde af sult og sygdomme hidført af krigen. Vi ved, at plettyfus hærgede. Kirkebogen siger ikke noget om dødsårsager undtagen i ét tilfælde. Den 4. juni begraves
”Hans Jørgensøn, som faldt ned af et træ og døde.”
Det kan næppe skyldes krigen.
Dog står der også under 9. juli:
”to af de fordrefne folckis børn som døde i Testrup”
Flygtningestrømme er ikke et nyt begreb.
