Gemt – men ikke glemt!
Egnsarkivet har netop fået et klenodie til den lokalhistoriske samling af kuriosa. Egnsarkivet fik henvendelse om et lille bord med en samling af smørmærker fra det gamle Mårslet Mejeri ’Kildevang’. Da Egnsarkivet netop var kommet i den heldige situation, at der var kommet et lokale mere til rådighed, kunne vi straks sige ja tak. Et møbel er jo ikke lige noget, man kan arkivere i en arkivæske og fylder en del mere end billeder og protokoller, men denne sjældenhed får plads i Egnsarkivet.
Det stammer fra mejeribestyrer Kresten V. B. Thøgersen. Og det er netop hans initialer der er præget i bordpladen samt årstallene 5. sept. 1899-1949, som er hans fødselsdato.
Under glaspladen befinder sig 31 sølvmærker fra mejeriudstillinger med ’Anerkendelse for smør’ og ’Anerkendelse for ost’ i en lang årrække. Det har virkelig været gode varer der blev fremstillet i Mårslet.