Byvandring i Mårslet Søndag den 18. august kl. 14.00 — mødested: Bomgaardshaven
Søndag den 18. august er der mulighed for at deltage i en byvandring i Mårslet bymidte. Så hvis du er tilflytter inden for de seneste år, så vil du få viden om Mårslet – hvor vi bor.
Vi mødes i Bomgaardshaven, hvor der bydes velkommen af turlederen, Hans Vedholm.
Efter en indledende orientering går turen til stationen og ned ad Hørretvej forbi bl.a. Borgerhuset, Præstegården og til butikstorvet. Derefter til krydset ved Obstrupvej, hvor der tales om
brugsen, mejeriet, frysehuset, andelsbevægelsens udvikling samt skolen, Testrup Højskole og Testrup-Mårslet Gymnastikforening, TMG, og Multihallen.
Turen runder også Lindegårdsvej 6 ved byens ældste, eksisterende hus.
Undervejs bydes på en dram lavet af Mårslet Brændevinslaug— det har været et fast indslag på byvandringerne i mange år.
Vi slutter ved Bomgårdshaven igen med mulighed for en øl/vand.
Varighed: 90 minutter.
Byvandringen arrangeres af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening, og deltagelse er gratis.