Karakteristisk illustration af et statshusmandsbrug – her Nymarksvej 27. Der var dog forskel: Nogle havde fritliggende stuehus, mens andre bestod af to sammenbyggede længer. Mange ejendomme er bygget om og bygget til flere gange.
Foredrag efter generalforsamlingen ved Svend Aage Andersen
Arkivmedarbejder Svend Aage Andersen vil tale om statshusmandsbrugene i Mårslet i anledning af 100 års jubilæet i år. Svend Aage vil både fortælle overordnet om alle statshusmandsbrugene og særligt tage udgangspunkt i Nymarksvej 11, som han har et særligt forhold til. Under foredraget bliver der vist gode historiske billeder fra moderens private album som efterfølgende bliver registreret på egnsarkivet.
Statshusmandsbrugene i Mårslet sogn ligger i Nymarken og Visbjerg og er opført på Vilhelmsborgs jorde. Ejendommene er stadig en synlig del af historien i landskabet i dag.
År 1919 vedtog Rigsdagen jordreformen med bl.a. lensafløsningsloven, der fastlagde, hvordan landets tilbageværende 14 baronier skulle indløses fra båndlagt ejendom til fri ejendom. Besidderen skulle afgive 1/3 af jorden til staten. Endvidere skulle der af baroniets vurderede værdi betales 25 % til staten i afgift, der skulle henlægges til en særlig jordfond, hvis midler skulle kunne anvendes som udlån til nye småbrugere.
Statens nyerhvervede jord skulle udstykkes til statshusmandsbrug, og pengene i statens jordfond skulle bruges til udlån til statshusmændene. Man tilstræbte nu oprettelse af husmandsbrug af en sådan størrelse, at en mand og hans familie kunne leve deraf.
Baroniet Vilhelmsborg var et af de baronier, som loven omfattede. Vilhelmsborg blev indløst til fri ejendom 24. februar 1921, og af herregårdsjorden blev der til udstykning til statshusmandsbrug afgivet markerne ved Visbjerg nord for Langballevej. Endvidere blev der ved Nymarksvej afgivet marker i det der kaldes Mårslet Nymark. Det kunne i alt blive til 14 statshusmandsbrug
Husmanden fik skøde på jorden mod at svare en halvårlig afgift på 2% af jordværdien – han købte altså ikke jorden, men ‘fæstede’ den fra staten. Til opførelse af bygninger kunne der opnås statslån på indtil 9/10 af omkostningerne.
De 14 statshusmandsbrug der blev udstykket fra Vilhelmsborg i 1921 har som mange andre ejendomme gennemlevet udviklingen i landbruget og samfundet. Vi skal høre om livet på husmandsbrugene og hvordan det gamle Mårslet tog i mod de 14 nye familier. Som ved en ny parcelhusudstykning i dag var der også et sammenhold husmændene imellem.
Vi håber at se rigtig mange til både generalforsamlingen og en spændende fortælling om en vigtig del af Mårslets historie.
Skulle der mod forventning komme nye restriktioner må vi tage vores forholdsregler, men vi håber naturligvis udviklingen fortsat går den rigtige vej og at vi kan samles til en lokalhistorisk aften.
