Gartneriet i Hørretløkken

På det område, der ligger ud for hjørnet mellem Jelshøjvej og Hørretløkken, og hvor nu talrige parcelhuse er skudt op, var der for ikke så mange år tilbage et gartneri. Og indehaveren af gartneriet var gartner Erling Pedersen og hans hustru Karen Kleis Pedersen. De boede selv i det lille stråtækte hus, der lå på den dengang lille sti, der nu er udvidet til vejen ved navn Hørretløkken. Huset er siden bygget om af en ny ejer, og et lille hus kan man vel ikke længere kalde det. Jorden havde de købt i 1946 og næsten samtidigt og efter deres bryllup den 2. februar 1947 flyttede de ind i det stråtækte hus.

Erling havde været i gartnerlære i Hørning, hvor Karen, som datter af den der boende cykelhandler Folmer Kleis, havde sit barndomshjem. Så i Hørning traf de hinanden. Siden blev Erling soldat i København, og Karen fik en plads som pige i huset hos en familie i Hellerup. Året var 1944, og Danmark var besat af tyskerne.

Da opholdet i København sluttede, vendte de begge tilbage til Jylland. Erling havde mod på en gartnertilværelse, og deri var de to enige. Det er klart, at som soldat og pige i huset er det ikke de store penge, man tjener. Og penge skulle der til, hvis de skulle købe et stykke jord, hvor de kunne oprette et gartneri. Erlings far var købmand i Trepkasgade i Aarhus, og heldigvis kunne han træde til med et beløb, så de kunne købe et stykke jord. I første omgang begyndte Karen og Erling Pedersen med huset og de 3½ tønder land, der lå ud for huset. Huset havde for øvrigt været beboelse for tømrermester Viggo Andersen og hustruen Dagny, det par, der er forældre til Arne Andersen, der ligeledes blev tømrermester i Mårslet.

Ved siden af huset var der en hestestald, og som hjælper havde Erling en lille islænder, kaldet Juliane, til at hjælpe sig med pløjningen. Nu er det ret begrænset hvad der kan avles på 3½ tønder land, når en familie skal leve af produktionen, men det blev da til både jordbær, stikkelsbær og noget frugt, fra frugttræer, der senere blev fældet. Og det var da også begrænset, hvad

man sendte ind på gartnerauktionen i Aarhus. Men det kunne da lade sig gøre at leve af det, også da børnene kom til, først Ole, så Per og til sidst Inge. Børnene kender vi i dag som voksne, nemlig Ole Kleis, Per Kleis og Inge Hansen.

 

Efterhånden som produktionen øgedes, var det vognmanden fra Beder, der tog sig af transporten til auktionen, og til sidst blev det da også muligt at transportere i egen bil. Men da var de 3½ tønder land også blevet til ca. 5 tønder land, idet også jordstykket, den såkaldte trekant ud til Jelshøjvej blev tilkøbt. Gartneriet voksede, og flere drivhuse kom til. I 1965 var et nyt hus blevet bygget og det gamle stråtækte og gæstfrie hus, hvor der altid var hyggeligt i de små stuer, blev nu skiftet ud med nyt rødstenshus længere oppe ad Jelshøjvej – nr. 118.

 

I nyt rødstenshus

Ved siden af huset lå pakkeriet, hvor dagens produktion af grøntsager og blomster blev gjort klar til afsendelse til Gartnernes Salgsauktion GASA. Adskillige unge mennesker i Mårslet har tjent en ekstra skilling ved at hjælpe til, blandt disse Robert Stensgaard, der senere flyttede til Storhøj, Leo Jelling, der senere kom til Testrup og min egen hustru, der dengang hed Birte Kleis. Leo Jelling fortæller, at Erling altid var i godt humør og altid var klar med en frisk bemærkning. Leo Jelling var også med i marken for at hjælpe Erling, der undertiden kunne have problemer med ryggen, så det var Leo, der måtte bøje sig ned, når der var behov for det. Men det var ikke arbejde alt sammen, for når dagens arbejde var gjort, og vejret var til det, tog man i bilen, der en overgang blev kaldt Salatfadet, til Fløjstrup Strand og badede, har Leo Jelling fortalt.

Børnene voksede godt i vejret og fik uddannelse, og et for et flyttede de hjemmefra. Ole Kleis rejste nu ikke så langt væk, for han har i flere år virket som bygningskonstruktør og tømrermester i Mårslet og omegn, foruden at han var bygningsinspektør ved de større boligselskaber i Aarhus. Men Karen og Erling forsatte med at arbejde på gartneriet nu fra den nye adresse, hvorfra de følgende billeder er hentet.

 

I løbet af 1990’erne blev Erling syg og måtte indlægges ad flere gange. Han kom sig godt efter en hjerteoperation, men en tiltagende kræft bevirkede, at svagheden tog til, og i 2001 døde Erling. Karen blev boende i huset, men trods et stadig sundt liv blev det for meget også at arbejde med gartneriet. Men hus og have blev fortsat holdt i perfekt stand. Haven blev gravet og andet tungt arbejde udført. Om det så var rensning af tagrenderne, klarede Karen også det.

Karen har gennem hele tilværelsen i Mårslet været meget aktiv. Således har hun spillet håndbold og badminton samt aktivt deltaget i opførelsen af flere dilettantforestillinger. Hun var også byrådsmedlem helt op til Mårslet Kommunes sammenlægning med Aarhus Kommune.

Da Karen Pedersen efter sin mands død ikke længere driver gartneri, har hun solgt størstedelen af jorden fra, ca. 25.000 m2 , hvilket har gjort det muligt at opføre et stort antal parcelhuse på en væsentlig del af området.

Karen Pedersen har spillet badminton i flere år efter at være fyldt 90. Og når ikke lige hus og have skal ordnes, holder hun af at være sammen med sin familie, der blandt andet omfatter børn, børnebørn og oldebørn.

 

Men alting får en ende

Når man når en alder på 98 år, er det vel ret almindeligt, at trætheden melder sig. Og selv om man stadig mentalt er i form, må man indse, at der kommer en slutning.

Karen var efterhånden ikke ked af at skulle tage afsked med livet, men havde blot det ønske, at det skulle foregå stille og umærkeligt. Og det ønske fik hun opfyldt. Efter et kort ophold på Skejby Sygehus og en enkelt dag på Kildevang sov hun stille og roligt ind den 3. juli 2021. Karen Kleis Pedersen blev bisat fra Mårslet Kirke den 9. juli 2021.

Carl Gerhard de Lichtenberg Crone