Tak til de godt 50 fremmødte, der deltog i Storhøj-turen i august. Vi havde flot vejr og de fleste havde valgt at gå eller cykle fra Mårslet til Storhøj. Turens guider var Carl Gerhard Crone og Lars Berggreen, som både er bestyrelsesmedlemmer og bosiddende på Storhøj/ i Æblehegnet.
Vi hørte bl.a. om baggrunden for byggeriet, om arkitekturen og om hvorfor det er så populært at bo i området. Det kunne vi også se med egne øjne på turen rundt. I dagens anledning fik vi lov at gå gennem en privat have og ind i plantagen, videre gennem fællesarealer og legeplads. På toppen af bakken eller højen nød vi udsigten inden vi bevægede os ned gennem Æblehegnet og hørte om de særlige kendetegn her.
Tak til alle, der gjorde turen mulig.
