Generalforsamling tirsdag den 24. februar

Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening indkalder til Generalforsamling og Lokalhistorisk Foredrag tirsdag den 24. februar 2026 kl. 19.30 i Mårslet Sognehus

Generalforsamling

Dagsorden:
1:  Valg af dirigent
2:  Beretning om foreningens aktiviteter
3:  Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
4:  Indkomne forslag
5:  Valg
6:  Fastsættelse af kontingent
7:  Eventuelt

Efter generalforsamlingen er der kaffe/te med kage og lokalhistorisk foredrag, se nedenfor.

Bemærk at generalforsamlingen kun er for medlemmer af Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening. Der skal være indbetalt kontingent 2026 inden 14. februar.  Alle medlemmer har modtaget invitation til generalforsamling på e-mail.

Vi glæder os til en hyggelig og interessant aften.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Lokalhistorisk Foredrag efter generalforsamlingen:

Hvordan rejste man med Odderbanen fra 1884 og frem ?

Lars Berggreen rejste jævnligt med HHJ i årene 1948 til 1961 mellem Aarhus og Beder. De mange rejser med ret forskelligt materiel, gav ham en naturlig interesse for jernbanen. I dag bruger man ordet jernbaneentusiast om sådanne særligt interesserede nørder. Lars vil hellere kalde sig perronobservatør, hvorfra han begyndte at fotografere omkring 1960. Tidens fototeknik var ret kostbar, hvilket gjorde, at de fleste tryk på udløserknappen normalt var vel overvejede. Var der udsigt til langvarigt solskin, vovede man at investerede i en farvefilm. Efterfølgende sad man i mørkekammer, og fornøjede sig med papirbilleder.

I de senere år er mange, ofte sjældne optagelser, heldigvis afleveret til Lokalarkiverne, som efter bedste viden har forsynet dem med tekster og årstal. Lars vil fortælle lidt om banen, eksempler på vogne og indretning, sneproblemer og uheld, samt uddybe jernbaneforholdene her i Mårslet.

Glæd jer til at se unikke billeder og høre om Odderbanen — en betydningsfuld del af Mårslet.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.